IGANGVÆRENDE VÆRK
SKATTESKABE - et levende arkiv og Hyldest til sårbarheden
(L-60cm x H-200 x B-60) Træ, glas, glasperler, skaller, glasfiber, fundne objekter, breve og lerfigurer.
Skabene kan åbnes og der inde
er hvert skab sin egen arkiverede historie. Fuldt op – ordnet eller
i kaos, men måske netop indeholdende det som man ofte
gemmer væk – ikke nødvendigvis vil vise frem, men som er en stor del af det at være menneske
– på godt og ondt.
Marit Benthe Norheim
Jeg er samler – af alt mulig! De sidste årenes hændelser genspejler sig i mange af de objekter, breve og billeder jeg opbevarer og integrerer i mit liv og arbejde. Jeg er optaget af menneskets overlevelsesevne og livskampe og har samlet materiale -et begyndende fysisk arkiv af efterladte ting og tanker fra flere mennesker over et stort rum af tid; mennesker der på mange måder er åbne sårbarhedsfortællinger, som vi burde lære af, i stedet for at minimere, umyndiggøre eller overse.
Jeg har et intenst ønske om at være med til at udvikle måder at give stemmer til nogle af dem som ikke selv har mulighed for at lade sine stemmer høres - eller for selv at blive synlige.
En del af mit ”Hyldest til Sårbarheden” - projekt er en serie SKATTESKABE - et Levende Arkiv - som henviser til de aftryk man hver især omgiver sig med og som vi af forskellige grunde samler på eller giver afkald på. Hvorfor vil nogle mennesker være i livet og forlade det, uden at der er noget tilbage der fortæller om dem, mens andre gerne vil skabe synlig og mærkbar historie?
Jeg har i en periode brugt tid i værkstedet til at samle og sortere, arkivere og analysere -og gjorde mit værksted om til et laboratorium, hvor de forskellige menneskers objekter, breve, egne skriverier og billeder fik hver sin afdeling. Jeg arbejdet over et rum stykke tid med dette projekt, for at komme i dybden og dermed forsøge at finde ud af hvordan jeg kan sammenfatte og bearbejde materialet kunstnerisk, så det får en relevans videre.
Den idé som har udviklet sig er en serie arkivskabe, baseret på personlige portrætter og genstande, som jeg har sorteret og arkiveret efter tema. De er stramme, klare neutrale skabe, som er dekoreret med håndpåsatte glasperler, (Ca. 14 000 perler på hvert skab) sådan at de bliver vakre og uantastelige.
En hyldest til...
EGIL NJÅ Videregivelse
Njå var en eksepsjonell gymnasielærer, med spesiale i tysk. Han hadde en tung oppvekst, men som gjorde at han utviklet et livgivende ønske om å løfte unge mennesker opp – og undervise dem til å oppnå det beste i seg selv, for livet og hverandre.
Hans lille portrett inkluderer et speil, som han satte opp for seg selv og andre, mens han levde. Han reiste mye med sin tyske kone, for å se både vill og temmet natur og kunst, men forsvant mere inn i sin egen verden, da hun døde i en sykkelulykke. Njå døde tragisk i 2019, da han falt ut av vinduet, mens han var igang med å male huset, sammen med en ung hjelper. Jeg har et omfattende arkiv med alle hans brev og utklipp fra kulturstoff som han sendte meg gjennom mange år.
MAMMA Bønn - et sted å hvile hodet
-Et portrett av min mor, som passet min far i flere år.
-En omsorgsperson, som mange pårørende kjenner seg igjen i. -Som både er den som gir sitt fang til de som har tungt å bære, og samtidig skulle trenge et fang til sitt eget tunge hode.
Hun er maler og forholder seg symbolsk til planter og vekster i en livssyklus.
TERESA Engel med høretelefoner
Teresa var skizofren og et tungt incestoffer.
Hennes sønn, som ble bortadoptert, tok kontakt da han ble 30 år, for å be om å se det materiale jeg hadde om henne. Jeg lavet et skap med hyllest både til henne og til ham – for han sendte meg et radiointervju, hvor han fortalte om sitt liv – med tittel etter en tatovering han hadde fått lavet: «Angel with headphones».
Hun hadde alltid høretelefoner på, for å minske effekten av stemmene i sitt hode.
Skapet inneholder brev, fotos og tegninger om og med henne.
JOAN Det er guld det som glimrer
Kunsteren er som alkymisten. Vi prøver å skape gull ut av alt og ingenting. Alt kan brukes. Både det som er verdifullt og det som i de flestes oppfattelse ikke har verdi.
Hvordan vi skaper sammensetningen og setter fokuset, gjør hele forskjellen. Dette skapet har også en hyllest i seg til Joan, en teaterkunstner som så det store i det små, som samlet både på opplevelser, ting og mennesker, som hun så verdien i – ofte på tross – og skapte skinnende situasjoner på mange plan.
Gull, - mer enn det pureste gull.
